Alle virksomheder kan havne i økonomisk svære situationer. Fra tid til anden kan situationen være så svær, at det kan være vanskeligt at se mulighederne for at føre virksomheden videre. Når krisen rammer, står ejer – eller ledelse – med en række komplekse økonomiske, kommercielle og juridiske problemstillinger. Hos enp advokater udarbejder vi i samarbejde med den nødlidende virksomhed en strategi, der er skræddersyet den konkrete sag og den enkelte kundes ønsker og behov.
Vores team har solid erfaring inden for insolvensretlige problemstillinger – herunder akkordordninger, gældssanering, rekonstruktion og konkursbehandling. Vi tilbyder ydermere rådgivning til kreditorer, långivere, investorer af nødlidende virksomheder med det formål at opnå den bedst mulige løsning, når insolvens har juridiske konsekvenser. Ligesom vi repræsenterer vores klient i eventuelle tvister.
Vi rådgiver blandt andet om…
Akkordordning
En akkordordning fungerer som et frivillige forlig mellem kreditor og skyldner. Akkord kan være relevant for virksomheder, der fortsat har sunde elementer, der kan videreføres.
Gældssanering
Det er muligt at søge gældssanering, hvis den økonomiske situation er så trang, at udsigten til at betale de forfaldne kreditorer er lang. Gældssanering er en tvangsnedskrivning af gæld.
Rekonstruktion
Nødlidende virksomheder har ofte flere løsningsmuligheder. Hos enp advokater hjælper vi med at finde den rette til den konkrete sag. Derfor bistår vi forhandlinger med kreditorer forud for udarbejdelsen af et rekonstruktionsforslag.
Konkursbehandling
Vores erfarne insolvensteam håndterer behandlingen af konkursboet, så aktiver bliver solgt, og konkursboets midler bliver korrekt fordelt mellem kreditorerne.