Hos EDVARD NIELSEN & Partnere har vi udviklet en helt særlig kompetence inden for rådgivning om ekspropriationsretlige forhold.
Vi hjælper lodsejere og myndigheder med at forberede og gennemføre ekspropriationer inden for plan-, vej- og speciallovgivningen.
ET GODT NETVÆRK
Vi yder både ren juridisk rådgivning og indgår i faste teams og rådgiverteams skabt til lejligheden. I ekspropriationssager har vi ofte tæt samarbejde med andre rådgivere, som f.eks. landinspektører, landbrugskonsulenter og ejendomsmæglere. Det udgør et stærkt netværk, som vi bruger i vores rådgivning.
Udover at rådgive og forhandle forud for og ved ekspropriationer fører vi også sager for ekspropriations- og taksationskommissioner samt ved domstolene.
PLAN- OG MILJØRET
Vi rådgiver også ved andre plan- og miljøretlige spørgsmål end den konkrete ekspropriation. Vi rådgiver om alt fra reguleringen af påtænkt og bestående byggeri til gennemførelsen af plan- og miljøretlige undersøgelser af ejendomme, vores klienter ønsker at købe.
Rådgivningen om plan- og miljøret sker ofte i forbindelse med bistand ved Byggeri, Ekspropriation og Landbrug.